BLOG

Velkommen til Paddle Club blog

Her kan du finde vores guides til Stand Up Paddle, så du er godt klædt på til når du skal ud på vandet.

Emner

Hvilket paddleboard skal jeg vælge?

Stand Up Paddle anvendes ifølge idrættens analyseinstitut stigende af rigtig mange, og på mange forskellige måder, hvorfor der nu findes flere forskellige typer paddleboards inden for kategorierne ”Oppustelig SUP” og ”Hard SUP”. 


Nedenfor giver vi dig et lille overblik over, hvad forskellene er på de forskellige SUP’s. Hvis du helt panisk sidder med spørgsmålene ”hvilket paddleboard skal jeg vælge?” eller ”hvilken størrelse paddleboard skal jeg vælge?”, så kan du helt roligt regne med at vi giver dig svarende her:

Oppustelig SUP

Et oppustelig SUP, (også kaldet ”Inflateable SUP”), er super effektivt, da du hurtigt kan folde det ud og pakke det sammen igen. Det er især en fordel med et oppusteligt paddleboard, hvis du bor lidt længere fra vandet, da det vil være nemmere at transportere.
Som oftest, så følger der en taske med til boardet, som du let kan tage med på cyklen, i bilen eller i det offentlige. De oppustelige SUP’s er utroligt populære, prisvenlige, og anbefales klart til alle nye indenfor sporten.

 

For alle oppustelige Stand Up Paddleboards, så findes der også forskellige typer oppustelige paddleboards inden for kategorien. Vi har listet de mest populære:

All round sup

Allround SUP boardet, er det foretrukne paddleboard vi benytter i Paddle Club. Allround paddleboardet er det mest populære og anvendte, og som navnet antyder, så har det lidt af det hele. Det er bestemt optimalt for nybegyndere og øvede, da det er bredt og i perfekt længde, som gør at boardet ligger mere stabilt i vandet. Du kan benytte det i næsten alt slags vejr, alt efter niveau, og kan nemt anbefales til længere turer.

 

Race supI modsætning til Allround SUP, så er Race SUP det hurtigste paddleboard i kategorien. Længden og snæverheden gør at SUP-boardet glider nemt og med mindst mulig modstand igennem vandet. Det anbefales at benytte Race SUP på stille vand, da boardet er en del smallere og derfor har tendens til at være mindre stabilt. 

 

Wave sup

Nogen kalder det Surf SUP, andre kalder det Wave SUP, kært barn har mange navne. Dette paddleboard er karakteristisk ved at det er kort, og derfor ekstremt hurtigt og nemt at vende på. Surf/Wave SUP vejer langt mindre end de andre, hvilket gør det mindre stabilt og langt hårdere at paddle på i en lige linje. Dette Stand Up Paddle er at foretrække, hvis du kan lide større bølger, og gerne vil udnytte surf-delen af paddleboarding til fulde. Vi anbefaler at du starter med et større board, indtil du er komfortabel med at paddle rundt.

 

Tourer sup

Ligesom Surf/Wave SUP, så har folk også tendens til at kalde dette paddleboard for enten Explorer SUP eller Touring/Tourer SUP. Det der gør sig gældende for Explorer/Touring SUP-boardet er at det specielt er designet til at udforske søer, floder og kyster, hvor der ikke er for høje bølger. Det er et paddleboard, som minder meget om Allround-boardet, men adskiller sig ved at det er en smule længere, som tilfører et ekstra glid i vandet. Så er det også mindst lige så bredt som Allround SUP, så det skaber dermed også god stabilitet, som vi kan anbefale til rigtig mange nybegyndere.

  

 

Hard SUP

Hard SUP (også kaldet ”Solid SUP”) er alle ikke-oppustelige paddleboards. Hard Stand Up Paddleboards findes i mange forskellige materialer, som fx. skum, glasfiber, carbon, plastik og træ. Hvert materialle har hver sin fordel, så derfor kræver det at du undersøger, hvilket board der passer bedst til dig selv.


Et Hard paddleboard kan være svært at transportere, men du kommer med fordel hurtigere ud på vandet, da du ikke skal brug tid på at puste boardet op. Solid SUP’s er generelt mere stabile end oppustelige SUP’s, og kan modstå hårdere vinde, samt uroligt vand.
Du får den ultimative præstation igennem et Hard SUP ift. fart og smidighed, eller hvis du kaster dig ud i tricks imens du surfer. Et Hard SUP kan klart anbefales til de lidt mere øvede og erfarne.


Ligesom inflateable SUP’s, så findes der også forskellige typer paddleboards indenfor Hard SUP kategorien. Vi har listet de mest populære:

 

  • ALLROUND

Det mest stabile Hard Stand Up Paddleboard for begyndere, som gerne vil padle hurtigt og føle sig som en pro, fra første tur i vandet.

 

  • RACE

Dette Hard board tilegner sig de mere øvede og erfarne, som gerne vil ud at ræse. Med den spidse og strømlinede form, designet af elite-atleter inden for sporten, kommer du lynhurtigt afsted. 

 

  • SURF/WAVE

Hvis der er en lille surfer gemt i dig, så er Hard Surf/Wave SUP helt klart at foretrække, da det egner sig til større bølger, med et design der minder meget om et standard surfboard.

Hvilken størrelse paddleboard skal jeg vælge?

Når du skal vælge et paddleboard, så er det essentielt at vælge en størrelse der har nok volumen, ift. din vægt og erfaring, så du har de bedste forudsætninger for at flyde. Tjek vores paddleboard størrelsesguide ud for neden, målt ud fra et Allround-SUP, samt delt op i vægt og SUP-længde.

 

Paddleboard størrelsesguide:

Paddleboard størrelser

_MG_1630-Edit

Paddleboard påklædningsguide

For mange begyndere af SUP kan det være besværligt at finde ud af hvor meget (eller hvor lidt tøj) du skal have på, til når du skal ud på vandet. Til manges lettelse så er det langt fra nødvendigt at gå ud og investere en bondegård i vandsportsudstyr. Hvis blot du har noget aktivt tøj/træningstøj liggende, så kan dét sagtens gøre det.
Tag et kig på vores påklædningsguide til paddleboarding nedenfor. Så kan du være sikker på at du får det mest optimale ud af din oplevelse på vandet i alt slags vind og vejr.

I Danmark støder vi ind i alt slags vejr året rundt. Det kan være koldt, varmt, vådt og/eller blæsende. Derfor har vi skræddersyet en guide til hvordan du klæder dig bedst på til paddleboarding, om det er sommer, forår, efterår eller vinter:

Påklædning til paddleboarding om sommeren

For mange vil sommer være den foretrukne sæson at stand up paddle, i Danmark. Om sommeren vil der som oftest være mange solrige dage, så derfor vil det også være de nemmeste måneder at vælge sin påklædning.
I disse måneder vil bekymringen om at falde i vandet og blive kold, langt fra være lige så stor, som de andre måneder. Her vil temperaturerne som oftest i gns. ligge på de 20 grader, der vil gøre det nemt og overskueligt at færdes på vandet.

Her hos Paddle Club anbefaler vi at du iklæder dig et par badeshorts/bikini, husker solcremen og en evt. hat, for at beskytte sig selv imod solen. På dage hvor UV-strålingen er høj, er det også en fordel at medbringe en T-shirt/langærmet trøje, så du ikke bliver solskoldet på ryg, arme, bryst og mave.
Det kan være rart at være længe ude på vandet, men du skal være obs. på, at jo længere tid du bevæger dig derude, jo større risiko er der for solskoldning, da solstrålerne reflektereres tilbage på dig selv via vandet.
Til dage hvor det blæser lidt, og hvor du måske starter senere hen på aftenen (hvor det godt kan gå hen og blive køligere), anbefaler vi at du pakker en trøje og eventuelt et par lange lette bukser, som der kan tage det værste af vind og kulde.

 

Påklædning til paddleboarding om foråret & efteråret

Om foråret og efteråret kan vejret svinge meget. Der vil vi typisk have nogle dage med sol, nogle dage med regn, og nogle dage med meget blæst. For at være helgarderet imod de mange vejrskift der også kan forekomme i løbet af én dag, så er det en fordel at iklæde sig en del flere lag i modsætning til sommer.
Vi anbefaler at du ifører dig et varmt lag tøj både til overkroppen og underkroppen, men kun nok til at du stadig kan bevæge dig frit og aktivt i takt med at du padler. Til overkroppen er en vand-/vindtæt trøje eller jakke værd at overveje.
Vandet om foråret/efteråret kan være køligt, derfor kan du med fordel også iføre dig et par vandtætte neopren sko, så fødderne stadig holder sig varme, og de vil også hjælpe til med at du står mere fast på paddleboardet.

 

Påklædning til paddleboarding om vinteren

Mange tænker sikkert ”paddleboarding om vinteren, kan man det?” – Og ja, det kan du sagtens. Som et gammelt ordsprog typisk lyder blandt friluftsmennesker ”Der findes ikke dårligt vejr. Kun dårlig påklædning”.
Om vinteren handler det dog meget om hvad du planlægger at lave, når du skal ud på din SUP tur.
Til de kortere ture, der behøver det ikke at være nødvendigt at punge for meget ud ift. udstyr. Der kan du sagtens nøjes med et godt lag tøj, til at tage kulden, og så et par vandtætte sko og bukser, samt trøje. Husk, at når du er aktiv på et paddleboard, så vil du automatisk også blive varm, selv om vinteren. Så pas også på med at over-påklæde dig selv, således at du kommer til at svede, for når sveden sætter sig i tøjet, bliver det koldt og fugtigt, og så begynder du først at fryse.

Til de længere ture kan det være en fordel at gå ud og investere i noget vandsportsudstyr i god kvalitet som fx våddragt, neopren sko, vådhandsker og vådhætte/hue. Så snart at du er kommet op af vandet igen, kan det være rart at iføre sig en badeponcho, som er supergod til at holde en varm efter en længere SUP tur.
Her fra Paddle Club kan vi også anbefale at medbringe noget hygge i form af en vandtæt taske med noget varmt at drikke og en madpakke inkl. snacks, som der kan nydes på vandet eller ved bredden.

Hvis du har nydt vores guides og har lyst til at følge mere med i hvad vi går og laver, så følg os på de sociale medier, hvor vi også smider alt det bedste content ud omkring kurser, events, konkurrencer og meget mere.